RenHverdag
Skab Selv – Din egen sæbe
Skab Selv – Din egen sæbe
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Du vil ikke vælge fra en hylde — du vil have din helt egen sæbe: base, duft, navn.
Skab Selv-batches kommissioneres via /pages/skab-din-egen-saebe — du vælger base, duft, tilsætning, form og navn. Hver batch laves i hånden og cures i 4-6 uger.
Dette produkt er det tekniske slutpunkt for kurven og købes via Skab Selv-builderen, ikke direkte herfra.
Indhold, der kan skjules
Kan du bruge den i håret?
Ja — med ét trin du ikke må springe over.
Denne bar fungerer som hårsæbe. Men fordi det er ægte sæbe, er den basisk — og det får hårets yderste lag til at rejse sig. Derfor afsluttes hårvasken altid med et eddikeskyl, der lukker overfladen igen og giver håret glans og fald.
Det første par gange kan håret føles anderledes, mens det vænner sig til at være uden de stoffer, der normalt lægger sig som en film. Eddikeskyllet er hele forskellen.
Sådan gør du:
- Vask håret med baren, eller skum den op i hænderne og masér ind i hovedbunden.
- Skyl grundigt.
- Bland 1 spsk eddike (almindelig eller æblecidereddike) i ½ liter vand. Hæld det gennem håret som sidste skyl.
- Skyl let efter med rent vand hvis du vil — eddikelugten forsvinder, når håret tørrer.
Ingen lyst til at blande selv? Vores ACV leave-in gør det samme — den bliver bare siddende i håret, så du hverken skal måle op eller skylle ud.
Har du meget kort hår? Så kan du i princippet springe eddikeskyllet over, hvis du vil. Det er først ved længere hår, at det basiske for alvor mærkes — derfor klarer de fleste mænd og meget korthårede sig fint med bare baren og vand.
Din gevinst
Du slipper for unødvendig kemi og for plastikflasker.
Mange oplever et lettere hår — særligt efter en sæbe med Kul.
Vil du forstå hvorfor håret skal "nulstilles", og hvad der sker undervejs, kan du læse mere her
Sådan bruger du den
Hænder — fugt hænderne, gnub sæben mellem hænderne til der er skum, vask, skyl.
Ansigt — skum op i hænderne først. Ikke sæben direkte i ansigtet. Vask med skummet.
Krop — skum op i hænderne eller på en vaskeklud. Brug over hele kroppen.
Barbering — skum op og påfør direkte på huden. Nok glidning til at barbere uden ekstra produkter. Brug gerne barberkost. Det giver tykkere skum.
Opvask — fugt en opvaskebørste og gnub den i cirkler mod sæben. Det giver nok skum til en omgang. Eller grydesvamp, mikrofiberklud. Ja, det virker.
Én bar — mange flasker
Håndsæbe, kropssæbe, ansigtsvask, barberskum. Flere produkter, flere plastikflasker, flere ingredienslister du ikke kan læse.
Eller én bar. Uden emballage der skal genbruges — fordi der ingen er. Uden overskydende vand, der er sendt tværs over landet i en lastbil. Uden de 20+ ingredienser, der skal til for at holde en flydende sæbe flydende.
Vend en flaske flydende sæbe om. Læs ingredienslisten. Tæl de ord, du ikke kan udtale.
Opbevaring
Hold sæben tør mellem brug. Sæbeskål med dræn eller en sæbepose i sisal.
Luft badeværelset ud efter hver brug. Glycerin trækker fugt til sig fra luften — den funktion er god for din hud, men skidt for din sæbe, hvis der altid er damp i rummet. Sæben skal ånde. Derfor heller ingen plastikpose i længere tid.
Det gælder begge typer. Jo bedre den tørrer mellem brug, jo hårdere bliver den, og jo længere holder den. En sæbe, der ligger i en vandpyt, bruger sig selv op.
Oksetalg eller Oliven
Det bestemmer du helt selv. Begge kan nøjagtig det samme — hår, ansigt, hænder, krop, opvask.
Forskellen er ikke, hvad de kan, men hvad du foretrækker: den sensoriske oplevelse af skum og glid, under og efter. Nogle sværger til det ene, andre til det andet. Dine egne præferencer afgør valget — etiske, hudmæssige eller noget helt tredje.
Oksetalg — ikke vegansk. Vikingsk. Hård bar. Fedtsyrerne — palmitin og stearin — er de samme, som huden selv producerer. Skummet kommer hurtigt og er fyldigt. Og den er drøj.
Oliven — vegansk. Bygget på en bastille-opskrift: over 70 % olivenolie. En helt anden sensorisk oplevelse, både under og efter. Skummet er cremet frem for boblende og opleves ekstra glat mod huden.
Begge typer har vasket hele kulturer i flere hundrede år. Forskellen lå i geografien — Skandinavien havde ingen olivenplantager.
Begge skal ligge tørt mellem brug.
Ingredienser
Alle vores sæber er lavet i Danmark ved koldprocessen. Fedt møder lud. Fedtet spaltes. Glycerinen frigives og bliver i sæben — i stedet for at blive fjernet og solgt separat, som industrien gør.
Aldrig palmeolie. Vi bruger heller ikke grisefedt, raps eller solsikke. Ikke af princip — men fordi fedtprofilen ikke giver en sæbe, der holder.
Hver eneste råvare er valgt på kvalitet, oprindelse og funktion. Vi har leverandør-spec, INCI og CAS-nummer på dem alle — og vi vælger formen efter formålet, ikke efter dogme: uraffineret hvor det naturlige indhold tæller, raffineret hvor duft og stabilitet tæller.
Det kan du læse meget mere om på Vi redefinerer “ren”, hvor hver olie, leret, luden og vandet står forklaret hver for sig.
Den fulde INCI står øverst på siden, over købsknappen.