Vi redefinerer "ren"
Vi hedder Ren Hverdag, og det er kernen i vores principper, valg og processer. REN.
Ikke "naturlig". Asbest er naturlig.
Ikke "Miljøstyrelsen-godkendt". Parfume er Miljøstyrelsen-godkendt.
Vi er små, men selvstændige. Ingen lange supply chains, ingen mellemled, der skal tjene på hver kilo råvare. Det tillader os at håndplukke nøjagtigt, hvad VI, efter minutiøs research, godkender som REN. Ikke blot "ren nok".
Hvad er der i en RenHverdag-bar
Vand — destilleret. Dansk hanevand er kalk-tungt — moderat hårdt (>60 mg/L) til hårdt (>120 mg/L), med høje niveauer af calcium og magnesium fra grundvandet. Disse mineraler reagerer med sæbens fedtsyrer og danner uopløselige salte (calcium/magnesium stearater = soap scum), forstyrrer emulsificering og gør hver batch uforudsigelig. Det accepterer vi ikke.
Olier — økologiske, håndplukkede pr. leverandør-vurdering. Hver olie har INCI og CAS-nummer dokumenteret. Vi bruger aldrig palmeolie.
Lud (NaOH) — kosmetik-grade. Reagerer med fedt og bliver til sæbe + glycerin. Vi sælger ikke glycerinen fra; den bliver i baren, hvor den hører hjemme.
Ler — ægte fransk Illit/Kaolin/Montmorillonit-blend, ultra-ventileret, fra én dokumenteret leverandør. Ikke hvid kaolin tilsat jernoxid-pigment (CI 77491, CI 77492, CI 77499), som de fleste billige "rose clay" eller "green clay" er.
Æteriske olier — fra godkendte leverandører med fuld dokumentation. Ikke "fragrance oils", ikke "naturligt identisk", ikke fra Temu.
Kokoskul (i kul-varianter) — 100% kokosskal. Højeste adsorbtions-kapacitet pr. gram af de almindelige kul-typer: 1.247-1.450 m²/g vs bambus 600-984, trækul 500-800.
Hver ingrediens har INCI, CAS-nummer og leverandør-spec. Vi tjekker dem, dokumenterer dem og sammenligner kvaliteter, inden vi vælger.
Hvad vi aldrig bruger
MICA-pigmenter + Titanium Dioxid (CI 77891). Glimmer er overrated. Vores bar-farver kommer fra ægte mineraler (kul, jern), planter eller ler — ikke fra syntetiske pigment-blends.
Farvet kridt markedsført som "ler". Vores ler er ægte fransk fra dokumenteret leverandør. Ikke hvid kaolin tilsat jernoxid-pigment.
Syntetiske parfumer. Ikke "fragrance oils", ikke "naturligt identisk", ikke noget der dækker over hvad det faktisk er.
Detergent-baserede bars markedsført som "sæbe". Vi laver ægte saponificeret sæbe — NaOH + fedt. Det er en kemisk proces, ikke en marketing-betegnelse.
Palmeolie. Off-brand for os. Miljømæssigt og fagligt.
Industriel-fjernet glycerin. Glycerin opstår naturligt under saponifikationen og bliver i baren.
Dyretest. Hverken på færdige sæber eller råvarer.
Hvordan vi laver dem
Cold process. Den traditionelle metode. Fedtsyrer og NaOH reagerer over 4-6 ugers cure-tid. Ingen genveje. Ingen melt-and-pour. Ingen syntetisk emulgering.
Hver opskrift dokumenteres med præcise vægte. Små variationer ændrer slut-baren markant — vi vejer ned til gram.
Hver batch prototypes på vores egen hud, før den går i salg. Hvis vi ikke vil bruge den, bliver den ikke et produkt.
Hver bar cures i 4-6 uger. Den vejes og kvalitetstjekkes, før den forlader os, og mærkes med fuldt INCI — ingen samlebetegnelser som "parfume" eller "naturlig essens".
Råvarer og research
Vi har fulde leverandør-specs på hver ler, hver olie, hver æterisk olie — INCI, CAS-numre, oprindelse, kvalitets-grade. Dokumenteret intern reference, åbent for kunder, der vil dybt ned.
Den vasker. Den plejer. Får du hudreaktion — vi ombytter.
Skriv inden 14 dage med foto af reaktionen (rødme, udslæt, kløe). Vi sender en anden variant eller refunderer.
Vi dækker også åbnet og brugt bar. Det gør de fleste butikker ikke — ikke engang ved allergisk reaktion.
Det vi IKKE dækker: at vores sæbe ikke skummer som pumpedunken fra Føtex. Det er den ikke designet til. Ægte sæbe kræver et par sekunder længere på svamp eller barberkost.
Du betaler returfragt.
Får du derimod positiv hudreaktion — må du gerne kvittere med en anmeldelse.
Bloggen — hvis du vil dybere ned
Vi skriver om det industrien helst vil tie om. På renhverdag.nu finder du 50 artikler om:
- Sådan læser du en INCI-liste. Er det alfabetisk i stedet for vægt-orden? Står "vegansk" mens INCI lister CI-numre fra dyr? Får du kategorier ("surfactants > 30%") i stedet for ingredienser? Konkrete tjek-punkter du selv kan bruge.
- Sæbens 4.800-årige historie. Fra babylonsk håndværk til syntetisk detergent i 1913 — og hvad vi mistede undervejs.
- Hår og hud uden buzz. Syremantel. Sebum-rebound. De forkerte rutiner. Hvad der faktisk virker — uden adjektiver, kun fakta.
- Industri-kritik baseret på data. Hver tredje plejeprodukt indeholder problematisk kemi du ikke tjekker. SLS solgte verden. Du betaler for en pumpe fuld af vand.
Plus den personlige historie — hvorfor vi startede, hvad vi har lært gennem prototyper, fejl og gode batches.
Vi citerer kilder. Vi støtter os op af uafhængig forskning, ikke industri-marketing.
Læs Resonans-artiklen (DMJX): "Kemitvivlen vokser: Victoria tager sagen i egen hånd."