{"product_id":"din-foerste-aegte-saebe","title":"Din første ægte sæbe","description":"\u003cstyle\u003e.product__description p,.product__description li{text-wrap:pretty}.product__description h3{text-wrap:balance}\u003c\/style\u003e\n\u003cp\u003e\u003cem\u003eEn dansk begynderguide til at lave rigtig sæbe — tre baser, fire opskrifter, fra bunden, uden at gætte.\u003c\/em\u003e\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDu står med ti til tolv barer sæbe, du selv har lavet. Med præcis den duft, den form og den farve, du havde besluttet dig for. Og du ved, hvorfor de blev sådan og hvad der er i dem.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eÆgte sæbe er fedt og lud. Ikke andet. Det er den ældste kemi i huset, og der er ingen syntetiske tensider i den, ingen konserveringsmidler, og ingen af de tyve ting, der står bag på en flydende håndsæbe.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eMen de danske vejledninger manglede. Og dér, hvor de fandtes, manglede detaljerne — netop de detaljer, der afgør, om din portion bliver til sæbe eller til skraldespanden.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eDet er derfor, bogen her findes.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eTre baser at vælge imellem — den ene i to udgaver. Du vælger én og følger den hele vejen. Resten af bogen er den samme, uanset hvad du valgte.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch3\u003eFra budget til luksusingredienser\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eDu skal ikke starte med den dyreste. Du skal starte med den, du tør fejle med.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eØvebasen.\u003c\/strong\u003e Alt til den står i det nærmeste supermarked, og du kan have det hjem i dag. Går det godt, står du med sæbe fra omkring fire kroner stykket. Går det galt, har du lært det for næsten ingenting. Det er hele pointen med den: spørgsmålet er ikke, hvad der giver den bedste sæbe, men hvad du tør hælde i skålen, mens du stadig er usikker.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen drøje.\u003c\/strong\u003e Den hårdeste af de tre. Den slides langsomt op og holder længe, hvis den får lov at tørre mellem brug. Det er arbejdshesten.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDen luksuriøse.\u003c\/strong\u003e Blidest mod huden, og den bliver bedre, jo længere den ligger. Den dyreste base af de tre, den blødeste i starten, og den, der kræver mest tålmodighed. Til gengæld er den om et år bedre, end den var den dag, du lavede den. Ja, den kan holde i flere år. Med en ekstra ingrediens bliver den federe og holder faconen bedre.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eTo af de tre baser er veganske.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eLuden køber du i byggemarkedet — ingen import, ingen specialbutik, ingen leverandør du skal opspore, før du kan komme i gang.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch3\u003eDet, andre bøger springer over\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eJeg har set en kogebog begynde med »bring vandet i kog« uden på noget tidspunkt at nævne, at man skulle finde en gryde frem. Det er ikke læseren, der er langsom. Det er bogen, der springer et led over.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDerfor har denne bog det hele med.\u003c\/p\u003e\n\u003cul\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003eBilleder af trace.\u003c\/strong\u003e Alle skriver »blend til trace«. Ingen viser, hvad det ser ud som — eller hvad der kommer før. Det var dét, jeg selv savnede mest.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003eEt helt kapitel om ludsikkerhed.\u003c\/strong\u003e De ufravigelige regler, hvad du skal have på, og hvad du gør, hvis uheldet er ude — med tal og telefonnummer, ikke med »vær forsigtig«.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003eDe typiske fælder.\u003c\/strong\u003e Dem, jeg selv trådte i.\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\u003cstrong\u003eEn arbejdsseddel til skabslågen.\u003c\/strong\u003e\u003c\/li\u003e\n\u003cli\u003e\n\u003cstrong\u003eFotos fra mit eget køkken.\u003c\/strong\u003e Ikke stockbilleder af en flok lavendel.\u003c\/li\u003e\n\u003c\/ul\u003e\n\n\u003ch3\u003eSådan er den at have med at gøre\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eÉn portion tager et par timer fra vægten kommer frem, til køkkenet er ryddet. Det meste af tiden venter du. Hærdetiden er fire til otte uger, alt efter hvilken base du valgte.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eDu har sikkert det meste i køkkenet allerede. Resten er forholdsvis billigt og købes kun én gang.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eIngen engelsk, du skal oversætte dig igennem. Ingen fem hundrede siders bog. Ingen faglige udtryk, du skal slå op et andet sted — hvert ord bliver forklaret dér, hvor det først bruges.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch3\u003eDet praktiske\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003ePDF på dansk, med fotos. Sat i A4 og lavet til at blive printet, skrevet i og få olie på siderne.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eLeveres på mail lige efter køb. Ingen fragt, ingen ventetid.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eNederst på alle sider står dit navn og dit ordrenummer — det gør det kun i dit eksemplar.\u003c\/p\u003e\n\n\u003ch3\u003eHvis der mangler noget\u003c\/h3\u003e\n\u003cp\u003eDer følger ikke support med. Bogen er penslet ud fra en ende af, netop for at du ikke skal have nogen siddende ved siden af dig.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eMen har du et godt forslag til noget, guiden burde have nævnt, så skriv til \u003ca href=\"mailto:info@renhverdag.nu\"\u003einfo@renhverdag.nu\u003c\/a\u003e. Bliver det skrevet ind, får du den opdaterede udgave.\u003c\/p\u003e\n\n\u003cp\u003eJeg har ødelagt flere portioner, end jeg har lyst til at sætte tal på.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eNu vil jeg gerne lære dig det.\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003e\u003cstrong\u003eDu skal ikke være dygtig. Du skal bare være omhyggelig.\u003c\/strong\u003e\u003c\/p\u003e\n\u003cp\u003eJeg vil gerne have, at du lykkes.\u003c\/p\u003e","brand":"RenHverdag","offers":[{"title":"Default Title","offer_id":63336734458186,"sku":"RH-PDF-SAEBE-01","price":299.0,"currency_code":"DKK","in_stock":true}],"thumbnail_url":"\/\/cdn.shopify.com\/s\/files\/1\/0949\/9531\/7066\/files\/de-fire.jpg?v=1788865534","url":"https:\/\/renhverdag.com\/en\/products\/din-foerste-aegte-saebe","provider":"RenHverdag","version":"1.0","type":"link"}